-

Tysk 2 - intensivt

Har du brug for en større sproglig sikkerhed, et fag- eller brancherelateret ordforråd, og befinder du dig indimellem i en (arbejds)situation, hvor du skal tale tysk?

Få genopfrisket dit tyske sprog - med fokus på dine behov og din branche.

På dette dagkursus kan du få en større gennemslagskraft på tysk i forhold til kunder, leverandører eller kolleger.

Kurset er intensivt med færre deltagere og en højere grad af egen indflydelse på emner og fokus. Samtidig vil der i undervisningen blive anvendt emner og materialer fra din branche og dit daglige arbejde, hvis du ønsker det. Dermed får du et kursus, der i højest mulige omfang er tilpasset dig og dine behov.

Kurset er også kendt som erhvervstysk, fagtysk eller brancherelateret tysk. Der er fokus på, at du opnår erhvervs- og fagtermer, som er relevante i forhold til dit arbejde og din branche, men vi lægger også vægt på, at du kan kommunikere på tysk med kunder, leverandører og kolleger om arbejdssituationer.

Kurset foregår på tysk, men underviseren forklarer sig på dansk, når det er nødvendigt. Sværhedsgraden tilpasses i høj grad efter deltagernes niveau.

På kurset arbejder du primært med at forbedre din mundtlige kommunikation i forhold til fagområde, få større sproglig sikkerhed og øget sproglig gennemslagskraft.

Indhold

  •          Forventningsafstemning i forhold til relevante brancher og arbejdsområder
  •          Sproglig selvtillid
  •          (Erhvervs-)kulturforståelse
  •          Oplæg fra deltagere om selvvalgte emner
  •          Erhvervsrelaterede præsentationer
  •          Small-talk og diskussion f.eks. med kunder
  •          Funktionelt tysk
  •          Grammatik

Udbytte

Alle deltagere får talt så meget som muligt – individuelt og i grupper. De nuancerede fagsprogskundskaber bliver opdateret, så du får en endnu større (fag)sproglig selvtillid gennem øvelser i udtale, oplæsning, grammatik, referat af tekster, korrespondance og individuelle præsentationer, tilrettelagt i forhold til det nuancerede fagordforråd.

Du får feedback og vejledning på dine fokusområder for at sikre, at du får det størst mulige udbytte af kurset.

Målgruppe

Jobrelateret tysk med nuanceret ordforråd er til dig, der ønsker at forbedre dit nuancerede tysk. Du taler og bruger tysk i hverdagen og skal måske til i større omfang at bruge sproget aktivt i forbindelse med job eller lignende, hvor det forventes, at du har styr på fagudtryk.

Kurset er tilrettelagt for en lille gruppe. Deltagerne kan muligvis være fra forskellige brancher. 

Forudsætninger

Du skal have tyskkundskaber svarende til gymnasialt niveau samt kendskab til og praktisk erfaring med at bruge tysk. Du har nogen erfaring med at udføre bl.a. korrespondance og kundebetjening – også på tysk. Du taler og bruger tysk begrænset i hverdagen, men du skal til at bruge det mere aktivt f.eks. i arbejdssituationer.

Pris

kr. 5.900,00

Tilmeld

Tysk 2 - intensivt

Start Slut Sted
25-09-2018 27-11-2018 Odense Tilmeld

Der er undervisning hver tirsdag.
Undervisningsdage: 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 6/11, 20/11, 27/11.
Ingen undervisning i uge 42.

Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C

05-03-2019 30-04-2019 Odense Tilmeld

Der er undervisning hver tirsdag.
Undervisningsdage: 5/3, 12/3, 19/3, 26/3, 2/4, 9/4, 23/4, 30/4.

Ejlskovsgade 3, 5000 Odense C