Kommunikation og formidling

Vil du lære, hvordan du skriver det gode nyhedsbrev eller laver en flot præsentation? Ønsker du at styrke din virksomheds profil via de digitale medier?

”Kommunikation er en svær ting” – den bemærkning hører vi ofte i vores travle liv.

Historisk set har vi aldrig kommunikeret så meget og i så højt et tempo, som vi gør nu. Det hænger naturligvis også sammen med, at vi aldrig tidligere har haft så mange medier at kommunikere i og med. Og det giver os nogle udfordringer i forhold til at være meget præcise, når vi formidler til andre – både privat og i vores job. Men med præcis kommunikation og god formidling af dine budskaber kan du gøre en forskel.

Kommunikation og formidling gør dine idéer til succeser

Hvis vi kan kommunikere vores budskaber tydeligt og samtidigt formidle dem, så andre får øjnene op for det, vi har på hjerte, kan kommunikation og formidling være den hurtigste vej til succes. Dette er ikke nødvendigvis nogen nem opgave.

Men når noget er svært, er det også spændende. På LedelsesAkademiet og Tietgen KompetenceCenter kan du tage udfordringen op og vælge kurser i kommunikation inden for alle områder: F.eks.

  • Mundtlighed og feedback
  • Konflikthåndtering
  • Kommunikation i patientforløbet
  • Forandringsprocesser
  • Præsentationsteknik
  • Skriftlighed
  • Sprogpolitik
  • Sociale medier 

Med præcis kommunikation kan du gøre en forskel.