Coaching

Coaching er et intensivt udviklingsforløb for dig, der ønsker at videreudvikle dine coachingfærdigheder og integrere coaching i din hverdag som leder. Coaching kan også hjælpe dig videre med dine drømme og tanker om din egen karriereudvikling.

Baggrund

LedelsesAkademiet rummer en stor mængde kompetencer omkring coaching, både inden for systemisk og anerkendende coaching og inden for NLP.

Gennem det faglige fyrtårn “Tietgen Coach Akademi” har LedelsesAkademiet i samarbejde med Tietgen KompetenceCenter etableret netværk i forhold til udbydere og aftagere af coaching i Region Syddanmark.

Sideløbende har vi etableret kontakter til forskningsmiljøet omkring coaching på bl.a. Syddansk Universitet og de store internationale aktører inden for coaching og mentoring: EMCC og ICF. Herigennem er der skabt en solid platform for at tilbyde professionelle ydelser inden for coaching.

Sideløbende er det lykkedes at skabe et effektivt nationalt fokus på akademiet gennem Tietgen Coach Club med nu over 170 medlemmer, hvilket gør os til det største coachnetværk i Danmark. Dette netværk er meget aktivt og et oplagt forum for Karrierecentrets aktiviteter.

På Karrierecentret finder du bl.a.:

  • karrierecoaching – få hjælp til at komme videre i karrieren
  • executive coaching – personlig ledelsesudvikling til den erfarne leder
  • Skype-coaching eller som telefoncoaching – f.eks. hjælp og støtte til umiddelbare udfordringer i dit ledervirke

Kontakt LedelsesAkademiet og aftal et uforpligtende møde og hør mere om, hvad en personlig coach kan gøre for netop dig.