Ledelsesvejen i første linje

I Gladsaxe Kommune har man lige nu 18 såkaldte førstelinjeledere i gang med praksisnær kompetenceudvikling i samarbejde med LedelsesAkademiet Lillebælt, som udbyder målrettede forløb til kommunale ledere i første linje.

En førstelinjeleder er eksempelvis en koordinator i hjemmeplejen eller en teknisk serviceleder på en skole, som ikke fyrer, hyrer eller holder medarbejderudviklingssamtaler, men har det daglige ansvar for at lede og fordele arbejdet. Opgaven kan bestå i ledelse af et team på 3 – 5 personer til at spænde over 40 – 70 medarbejdere, der kører ude hos borgerne. Mange førstelinjeledere er ledere for første gang.

Vi har her i Gladsaxe i et stykke tid været på udkig efter en effektiv og relevant måde at styrke de praksisnære lederkompetencer på hos kommunens mange førstelinjeledere, men det har været svært at finde et forløb, som matcher de kompetencer, vores ledere har brug for, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator i Strategi, Kommunikation og HR i Gladsaxe kommune.

Konkret ledelse frem for strategisk ledelse

Det har betydet, at den gruppe af ledere ikke tidligere er blevet tilgodeset så meget i forhold til ledelsesudvikling, som kommunen kunne have ønsket sig.

Vi har tidligere haft fokus på kompetenceudvikling af ledere på højere niveauer og har uddannet rigtig mange på for eksempel diplomlederniveau. Det er gode uddannelser, men ikke i forhold til det, de fleste førstelinjeledere har brug for. I 2016 fik vi et nyt ledelsesgrundlag, som taler meget ind i ledelsens rolle som relationsskaber. Det nye ledelsesgrundlag har også hjulpet os i gang med et fokus på førstelinjeledernes kompetencebehov. De har brug for helt praksisnære redskaber, der gør en forskel i hverdagen, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi. 

Lige nu har Gladsaxe Kommune 18 ledere i gang med forløbet "Praksisledelse – styrkelse af praksisnære lederkompetencer i Gladsaxe Kommune" i samarbejde med LedelsesAkademiet Lillebælt. Deltagerne begyndte på forløbet i januar 2017 og afslutter med eksamen i juni. Forløbet er et fokuseret forløb i regi af AMU (Arbejdsmarkedsuddannelser) med en overbygning som en del af det såkaldte Fri-Institutionsforsøg, hvor deltagerne kan vælge at gå til afsluttende eksamen på AU niveau (Akademiuddannelse).

Flere på samme forløb styrker læringen

Det giver rigtig god mening at have flere ledere afsted på samme tid. Når eksempelvis fire tekniske serviceledere eller tre koordinatorer fra hjemmeplejen følges, så kan de støtte sig til hinanden, så læringen fastholdes, når forløbet slutter. Det virker allerede, da jeg kan se og høre, at der arbejdes med uddannelsesforløbet mellem modulerne, supplerer Lisbeth Alcover Chulvi

Tilbagemeldingerne fra deltagerne vidner også om, at kompetenceudviklingen virker efter hensigten. For eksempel har en leder i hjemmeplejen ændret sine arbejdsgange med afsæt i et modul om tidsspild. Den pågældende havde noteret, at hun i gennemsnit over en arbejdsdag blev afbrudt hver 6. minut. I stedet for de mange telefonopkald har hun indført et dagligt møde med alle, som har brug for at komme i kontakt med hende, og at man i højere grad sms’er frem for at ringe, så der kan svares, når det passer bedre.

Et andet eksempel er fra de tekniske serviceledere på Gladsaxes skoler, som blot ved at snakke sammen på kompetenceudviklingsforløbet fandt ud af, at de løste nogle af deres opgaver meget forskelligt. De er blevet enige om at lære af hinanden og løse opgaverne mere ens – altså bedst praksis. Det gode er, at det også her foregår mellem modulerne, siger Lisbeth Alcover Chulvi.

Sammenhæng i kommunen

Udover de konkrete eksempler og konkrete værktøjer handler forløbet også om at forholde sig til, hvem man er som leder, hvem der kan samarbejde med hvem, hvem der er god til hvilke opgaver, hvordan man motiverer, forholder sig til borgerne etc. Forløbet har derudover åbnet for, at flere førstelinjeledere holder samtaler med deres ledere – såkaldte ledersparringssamtaler. 

Gladsaxe Kommune har også benyttet sig af ressourcer fra egen organisation til at holde oplæg på modulerne. Ledere fra hjemmeplejen og fra Intern Service har holdt oplæg om social kapital, og chefen for bibliotekerne har sammen med en chef fra et filialbibliotek holdt et oplæg om distanceledelse.

Oplæggene passer med de moduler, der har været på forløbet og er på den måde med til at skabe sammenhæng i kommunen.

Frirum med plads til fokus på ledelse

Hvad næste step er for kompetenceudviklingen af Gladsaxes førstelinjeledere er ikke helt på plads endnu.

Vi ved endnu ikke, om vi skal fortsætte med de 18 ledere, som er i gang med forløbet nu og tilbyde dem yderligere kompetenceudvikling, eller vi skal åbne op for nye hold. Eller begge dele - ikke fordi det ikke har været en stor succes, men fordi vi endnu ikke har evalueret tilstrækkeligt. En erfaring, vi har gjort os med det igangværende forløb, er, at det er svært at få vores ledere til at tilmelde sig. Det er forståeligt med en travl hverdag, men også ærgerligt, da alle er glade for forløbet, når først de er kommet i gang med det.

Deltagerne kan se nytteværdien, da de jo arbejder med egne udfordringer fra dagligdagen og får værktøjer og kompetencer til at tackle dem bedre, fortæller Lisbeth Alcover Chulvi.

Endelig er meldingen fra mange af deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet også, at de nyder at have et frirum fra daglige opgaver, hvor man rent faktisk kan fokusere på ledelse og ledelsesopgaven.